IMG_0051

Kvindevejleder, mentor, naturmediciner & ernæringsrådgiver.
Datter af Moder Jord. Bærer af Det Hellige Feminine.

Om Vibeke

Som en af Danmarks pionerer går Vibeke i spidsen for Den Feminine Opvågnen, der sker netop nu. Hun er dedikeret og engageret i sit dybtfølte ønske om at hjælpe kvinder med at genopdage den kraft og visdom, de besidder. Og hun viser dem, hvordan de – ved på ny at leve i overensstemmelse med deres hjertes sandhed – kan skabe balance i alle aspekter af livet.

Vibeke vejleder og underviser i emner som: månens indflydelse på den kvindelige cyklus, fejring af første menstruation, det intuitive moderskab, sammenhængen mellem kost, følelser og hormoner, søsterfællesskabet, den feminine seksualitet, mørkets gudinde, menopausen, den vise kvinde og “rejsen videre”.

Vibekes seneste litterære værk er ”Jordens Kvinder”. Hun er desuden forfatter til de anmelderroste bestsellere ”Glød og Glæde med Raw Food”og ”Raw Fast Food – med nærvær og hjerte”.

Privat har Vibeke rødder i det midt-jyske og efter at have rejst verden rundt gennem en lang årrække, er hun i dag bosat i København sammen med sin mand og deres søn.

flowers-divider

Min mission

Vores arbejde ligger nu i at heale den feminine (og dermed også den maskuline) bevidsthed på vores planet. Moder Jord har brug for os, og Den Feminine opblomstring, som finder sted i disse år verden over, er ikke tilfældig.

Vi kvinder rummer en dualitet, som, når vi efterlever den, gør os til stærke, intuitive og vise individer med moderlige, harmoniserende og beskyttende instinkter, og der er brug for kvindelig kreativitet og empati som aldrig før. For kvinder, der tør udtrykke deres hjertes sandhed og stå ved den, de er.

Når vi healer os selv ved at ære vores fysiske, følelsesmæssige og sjælelige behov, heales andre også, og når vi lever som kærlige refleksioner af vores Moderplanet, vil hendes blide, omsorgsfulde pulseren nå selv de mindst modtagelige.

Ved at forstå vores dybe samhørighed med naturen og hinanden og leve derefter kan vi støtte op om arbejdet med at genoprette balancen i os selv og i Moder Jord, og jeg ser det som en ærbar og værdifuld opgave at være medskabende hertil.

Vi befinder os i en tid, hvor vi kvinder mere end nogensinde er parate til at åbne vore hjerter og sind op for de gamle, glemte traditioner, (næste)kærligheden, fællesskabet og de ægte værdier, og sammen vil vi skabe en ny og forandret verden.

BM0136_Raw_FastFood-9168

Som kvinde danser du Universets rytmiske dans. Dine månedlige rytmer er dybt integrerede i alle naturens andre cyklusser.
Fra dét øjeblik, du fødes ind i denne verden, er du en uadskillelig del af naturen, og du er en betydningsfuld tråd
i et kosmisk væv, som forbinder alt levende.
-Vibeke

Resume

Kvindevejleder og underviser i Den Feminine Kraft og Visdom 2016

Forfatter til bogen ”Jordens Kvinder” – forlaget Saxo 2016

Goddess Spirit Rising, International Goddess Conference, Malibu, California 2013

Intensivt studie/research i Den Feminine Visdom og forhistoriens Gudindekulturer 2012-2016

Forfatter til bogen ”Raw Fast Food – med nærvær og glæde” – forlaget Saxo 2013

Heilpraktikeruddannelsen – tysk lægeeksamineret naturmediciner 2007-2011

Forfatter til bogen ”Glød og Glæde med Raw Food” – forlaget Saxo 2010

Ernæringskonsulent for det holistiske privathospital ”Søtoftekur” 2010

Seminar m. Dr. Gabriel Cousens, “Tree of Life Rejuvenation Center”, Arizona 2010

Life Change Program, “Hippocrates Health Institute”, Florida 2009

Seminar m. Dr. Brian Clement, “Hippocrates Health Institute”, Florida 2009

Intensivt studie/research i raw food-ernæringsterapi 2008-2009

Certificeret Raw Coach Training Course, Karen Knowler, England 2008

Seminar m. ernæringsekspert David Wolfe, USA 2008

Diplomkurser, healingmassage, ”Oasen” 2007

Detox-kursusforløb, v. Pernille Damore 2006

Diplomkurser, craniosakral-terapi, ”Stanley Rosenberg Inst.” 2005

3-mdr.´s intensivt “sadhana-yoga- og meditationskursus”, Sverige 2003